Haveplan

Haveplanen er et gennemarbejdet forslag til havens indretning, formsprog, materialer og beplantning.

Hvad får I med en haveplan?
En haveplan hjælper jer med at forløse potentialet på de kvadratmeter, I har til rådighed, og skaber optimale rammer for jeres udeliv. Jeg skitserer en nyindretning af haven, som løfter havens æstetik og oplevelsesværdi og skaber sammenhæng, stemning, gode forløb og praktik samt veldisponerede opholdsarealer, så I får mere glæde af haven fremover.

En haveplan tager udgangspunkt i et opstartsmøde, hvor vi ser haven sammen og drøfter jeres udfordringer og behov. I en efterfølgende skitsefase arbejder jeg mig frem til en unik plan, hvor designet og beplantningen kommer så tæt på jeres ønsker og behov som muligt - inden for de rammer, som jeres grund og beliggenheden giver.

Ved et delafleveringsmøde præsenterer jeg mit design- og beplantningsforslag for jer. Det sker i form af en skitse, typisk i skala 1:100, og et inspirationskatalog med fotos af planter, løsninger og materialer. I har herefter mulighed for at få justeret og tilpasset materialet. Forud for afleveringsmødet rentegner jeg haveplanen og udarbejder endelig planteliste.

Med en haveplan kan I selv gå i gang med udførslen eller gå til en anlægsgartner, som kan udføre arbejderne for jer på baggrund af mine tegninger og mål. Haveplanen indeholder ikke koter men fx bredde på stier og størrelse på fliser.

Pris for en haveplan
Prisen for en haveplan er altid individuel. Prisen afhænger af havens fysiske forhold og størrelse samt jeres ønsker og behov. Efter opstartsmødet vurderer jeg opgavens omfang og sender et tilbud til jer på mail. Vælger I at takke nej til tilbuddet, koster det indledende havebesøg 2500 kr. eks. moms.

For opstarts- og afleveringsmøder efter kl. 16 på hverdage eller i weekender kommer der tillæg på 650 kr. pr. møde. For havebesøg på Fyn og i Jylland kommer der rejsetillæg på 1000 kr samt udgifter til bil (benzin og bro), bus eller tog.