Indretning af altan

Ønsker du en frodig altan med smuk beplantning året rundt? Jeg hjælper dig med at sammensætte et mix af planter, der trives i krukker, og som sikrer blomstring samt flotte bladformer og strukturer fra tidligt forår til sent efterår. I vinterhalvåret vil planterne stå med flotte frøstande og/eller grenstrukturer.

Med beplantning tilpasset din altans størrelse og lysforhold, får du et attraktivt og stemningsfuldt uderum, samtidig med at du giver det lokale dyreliv et grønt åndehul i byen.

Du kan vælge mellem to løsninger:

  • Designforslag til indretning af altan inkl. planteliste.

  • Designforslag inkl. planteliste samt udførsel af opgaven - dvs. jeg står både for designdelen samt for indkøb af krukker og planter samt tilplantning og placering.

Begge løsninger starter med et opstartsbesøg, hvor jeg ser altanen, måler op og hører om dine ønsker og behov.

Pris for designforslag inkl. planteliste ligger på 5000-7000 kr. eks. moms afhængig af altanens størrelse. Prisen er inklusiv opstartsmøde. Indkøb af planter og krukker samt tilplantning af krukker tilbydes for 650 kr. i timen.

For meget store altaner eller tagterrasser giver jeg altid en individuel pris. Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål eller særlige ønsker.

NB: Denne ydelse tilbydes kun i Hovedstadsområdet. For opstarts- og afleveringsmøder efter kl. 16 på hverdage eller i weekender kommer der tillæg på 650 kr. pr. møde.