Kunden havde en håndfuld drømme, tanker og idéer og vidste på et overordnet niveau, hvordan hun ønskede, at hendes lille byhave i Helsingør skulle være. Jeg hjalp med at få det hele samlet i en konkret og detaljeret plan for både havens formgivning og beplantning.
Mit formmæssige bud på havens redesign var idéen om at lade et bånd af teglklinker løbe i en bue gennem det lille, firkantede gårdrum og slutte i en rund terrasse.
Hvor man tidligere blev mødt af slidte fliser, en hævet græsplæne og få planter, inviterer teglbåndets bløde former og bedenes frodighed i dag indenfor med en fin stemning og fornemmelsen af, at her er der skabt et helt særligt sted.
Urban oase på få kvadratmeter
Kunden siger:
“Jeg kan mærke lykken og glæden helt ind i det inderste af mig. Og det er fordi, den her have er 'min' have”.